Hjem · Om os · Maine Coon racen · Hanner · Hunner · Kastrater · Killinger · Aner · Links · In English


Maine Coon - hunkattene

Broadsway Gloria, tortie Maine Coon
Broadsway Gloria of Bearcloud ("Gloria")
Tortie hunkat, 1 år
Klik for flere billeder + stamtavle

Broadsway Gloria of Bearcloud

Tortie hun f. 13. april 2005

Her er Gloria; en fantastisk pige, som tager alting oppefra og ned med den største sindsro. Gloria er oprindeligt fra New York, USA, og Thomas fløj over for at hente hende i efteråret 2005. Vi er sikre på, at hendes selvsikre storbymanerer er grundlagt i barndommen over there. Gloria er en af den slags katte, som bare vokser sig smukkere og smukkere, jo ældre hun bliver. Og hun ved det udmærket godt selv!

Vi havde ønsket os en tortie i årevis, da Gloria pludselig dukkede op i det fjerne - og der var ikke ét sekunds tvivl om, at hun skulle bo her hos os. Hendes kvaliteter er præcis, hvad vi ledte efter, og hendes killinger lige det, vi ønskede os. Tusind tak til Jean og Jennifer for at betro os denne skønhed, og til Marilyn og Jeff for al deres hjælp. Drømmen gik virkelig i opfyldelse.

Gloria masker blotchedtabby og bærer fortynding, hvorfor hendes genotype ser således ud: aaDdiisstbtbwwOo. Som alle vores avlsdyr er hun testet negativ for cMyBPC3-mutationen.


Guldfakse's Boppin' Out, blue tabby Maine Coon
Guldfakse's Boppin' Out of Bearcloud ("Bops")
Blå blotchedtabby hunkat, 3 år
Klik for flere billeder + stamtavle



Guldfakse's Boppin' Out of Bearcloud

Blå blotchedtabby hun f. 13. januar 2004

Her er Boppin' Out, populært kaldet Bops, fra det allersidste Guldfakse-kuld. Bops har storhedsvanvid og regner sig selv for evolutionens foreløbige højdepunkt og Universets navle på én og samme tid. Hun vil meget gerne være leder ligesom sin mor, Yuma, men hun har endnu ikke skabt den fornødne respekt blandt de andre. Men de er søde ved hende. og lader hendes bevare illusionen.

Når Bops ikke har travlt med at prøve at styre verden, er hun en fantastisk sød kat med en spinden, som overgår de fleste - dyb, rumlende, meget højlydt og meget vedvarende, og slet ikke i proportion til hendes forfinede udseende. Bops er topharmonisk, meget velproportioneret, og med en pelskvalitet, som er til at dø over. Vi kan aldrig takke Dortemarie nok, for Bops, for tilliden og for alting.

Bops bærer nonagouti, hvorfor hendes genotype ser således ud: Aaddiisstbtbwwoo.
Som alle vores avlsdyr er hun testet negativ for cMyBPC3-mutationen.


Castle Rock Lady Day, brown mactabby Maine Coon
Castle Rock Lady Day ("Finke")
Brun makreltabby hunkat, 3 år
*Klik for flere billeder + stamtavle*



Castle Rock Lady Day

Brun makreltabby hun f. 19. marts 2004

Her er Lady Day, som i virkeligheden hedder Finke. Finke blev oprindeligt solgt som avlskat til nogle venner, men da de besluttede at skære ned, blev vi tilbudt Finke tilbage, og vi tøvede ikke et øjeblik med at sige ja.

Finke er en rigtig dame, som bruger oceaner af tid på at soignere sig og ordne manicure, så hun altid ser bedst muligt ud. Vi synes også, at hun ser godt ud; hun har arvet nogle af de bedste træk fra sin familie, og vi er vilde med hendes længder, hendes udtryk og hendes ører.

Hvis Finke selv bestemte, ville hun have killinger hele tiden. Hun elsker at passe dem, og hun er en fantastisk mor. Men nu må hun altså nøjes med at passe andres killinger, når hun ikke selv har, og det gør hun med ildhu.

Finke bærer nonagouti og blotchedtabby, og måske fortynding, hvorfor hendes genotype ser således ud: AaD-iissTtbwwoo. Som alle vores avlsdyr er hun testet negativ for cMyBPC3-mutationen.


Bearcloud Yippie Ki-Yay, silvertabby Maine Coon
Bearcloud Yippie Ki-Yay ("Yippie")
Sort silvertabby hunkat, 4 måneder
*Klik for flere billeder og stamtavle*

Bearcloud Yippie Ki-Yay

Sort silvertabby hunkat f. 7. oktober 2007

Her er Yippie, som er Pils helt specielle velcrokat. Hun er simpelthen klisterkælen ud over det sædvanlige, og hun har åbenbart besluttet, at Pil tilhører hende og kun hende. Derfor er de to som regel klistret sammen.

Yippie forener tre af vores yndlingshunkatte i den samme stamtavle, og hun minder os på hver sin måde om dem alle tre. Yippie har fantastiske farver og mønster, gudsbenådede kropslænger og store flotte ører. Hun tegner til at blive en fin stor hunkat; netop nu er hun teenage-agtigt lang og ranglet. Hun udvikler sig stadig positivt, og vi er er vilde med hendes første kuld, som hun fødte med største lethed den 1. marts 2009. Hun er en rigtig dygtig mor.

Yippie bærer nonagouti og fortynding, hvorfor hendes genotype ser således ud: AaDdIisstbtbwwo. Som alle vores avlsdyr er hun negativ for cMyBPC3-mutationen.

Bearcloud Hope, torbie Maine Coon kitten
Bearcloud Hope ("Hop")
Brun torbie hunkat, 7 måneder gammel
More pictures and pedigree

CH Bearcloud Hope

Torbie hunkat, født 24/7 2008.

Her er Hop, født sommeren 2008 efter Broadsway Gloria og MTNest Jackman.

Hop er meget intelligent, kærlig og kontaktsøgende; en udadvendt, glad og frygtløs kat. Hendes kropsbygning er fantastisk, muskuløs og stenhård, og dog feminin og elegant og meget damet. Hun har vidunderligt mønster og en rigtig dejligt look med et veldefineret snudeparti, dyb hage, fantastisk øresæt og dejligt udtryk. Vi er vilde med hendes udvikling; hun vokser sig kønnere og kønnere.

Hop bærer non-agouti og kan bære fortynding, hvorfor hendes genotype ser således ud: AaD-iisstbtbwwOo. Som alle vores avlsdyr er hun negativ for cMyBPC3-mutationen.


Siden er designet og vedligeholdt af Pil Refstrup, Bearcloud/Castle Rock/LINX Interactive ©1997-2009.
Det er ikke tilladt at downloade tekst- eller billedmateriale uden rettighedshavers forudgående accept.