Rød klassisk tabby han, født 10/1 2010
Raz, Red Rooster, Gilbert, Carl Gustav, Hamilton eller ligefrem Carl Gustav Gilbert Hamilton. Kært barn har mange navne, og at Gilbert er et kært barn, er der ingen tvivl om. Vi havde brændende ønsket os en kat efter netop hans forældre, så da vi blev tilbudt Gilbert, var der ikke megen tøven, og vi kan som sædvanligt ikke udtrykke vores taknemmelighed i ord.
Gilbert kom til os i august 2010 fra Broadsway i Washington, NC, og han har taget husholdningen med storm. Han er nemlig lige så sød og charmerende, som han er smuk, så ingen kan stå for ham. Tværtimod er det lykkedes ham at få indført en række særprivilegier, som vi aldrig havde troet, at nogen kat skulle lokke os til. ;)
Gilbert blev Quadruple Grand Champion kun 11 måneder gammel, og vi håber, at han kan Supreme i 2011.
Som alle vores avlsdyr er han naturligvis negativ for cMyBPC3-mutationen. Gilbert kan bære både fortynding og non-agouti, hvorfor hans genotype ser således ud: A-D-iisstbtbwwO.
Far: IW SGC Mainelyclassic Rocky of Broadsway
Mor: Williamina Chocolate Ripple




