Cozy Farm Moon Walker


Brun klassisk tabby hankastrat født 6/11 1995
Her er Cozy Farm Moon Walker (eller “Frede”), vores bruntabby dreng fra Cozy Farm. Frede var vores anden Maine Coon, og han var vores første rigtige udstillingskat, som opnåede titlen International Premier. Faktisk mangler han kun et enkelt certifikat til Grand, men da vi fik killinger, fik Frede smag for killingefoder, så han tillagde sig en lille kastratvom, som ikke er sagen i udstillingsringen.

Frede er ganske særlig, fordi han er søn af den navnkundige EC MtKittery Jackman, som var den allerførste Maine Coon vi nogensinde mødte. At få lov at leve sammen med hans søn er en ære og en fornøjelse, som vi har nydt i mange år.

Frede er vores kontorkat, som går med os på arbejde og fra sin plads på skrivebordet sørger for, at vi husker at holde pause en gang i mellem. Tusind tak til Sanne, Klaus og Stine for at betro os denne fantastiske dreng. Han er virkelig en ener.

Far: EC MtKittery Jackman
Mor: Coonmora Chelsea

Stamtavle i PawPeds (hans bror)