Brun klassisk tabby han født 3/8 2006
Her er Jack-Jack. Vi kunne næsten ikke tro, at vi skulle være så priviligerede, at vi fik lov at få ham; han er simpelthen en drøm. Jack-Jack kommer oprindeligt fra Pennsylvania, USA, og Pil hentede ham i Albuquerque, New Mexico, USA i forbindelse med TICAs Annual Awards Show i sensommeren 2007. Vi skylder David og Judy Bernbaum evig tak for at stole på os, og Jean Thompson og Jennifer Sable for deres tillid og hjælp.
Jack-Jack kan kramme, stange, ælte og kysse som ingen anden kat. Han elsker alle, der gider beskæftige sig med ham, men vi tror, at han elsker os en lillebitte smule mere end alle andre. Typemæssigt er han nøjagtigt som vi ønskede os, og vi kan ikke beskrive hans kvaliteter i ord. Hans bror er Årets Kat i TICA, og vi synes, at Jack-Jack er (mindst!) lige så pæn.
Jack-Jack bærer non-agouti og måske fortynding, hvorfor hans genotype ser således ud: AaD-iisstbtbwwo. Som alle vores avlsdyr er han negativ for cMyBPC3-mutationen.
Jack-Jack er Regional Winner og Quadruple Grand Champion i TICA. Vi har ikke udstillet ham nok i CFA eller FIFe til at få titler dér. Men vi tror fuldt og fast på, at han kunne ha’ ryddet det hele. ;)
Far: IW SGC Broadsway Redding, OS
Mor: IW SGC Mainette P. S. I Love You of MTNest, OD