Blå smoke han, født 8/4 2005
Her er Prinse, vores massivt byggede blå smoke han. Oprindeligt blev han hængende til evaluering, og tiden gik, og han blev pænere og pænere. Prinse er hankat med stort H, med nogle helt vilde hankattekinder, men typen er stadigvæk fabelagtig. Ekstrem, med kraftige benstammer, et utroligt velmarkeret snudeparti, og alligevel i fuldstændig balance.
Prinses udstillingskarriere endte desværre brat, fordi han havde en sejlivet byld over det ene øje, og trods behandling vendte den gentagne gange tilbage, og måtte til sidst fjernes kirurgisk. Det resulterede lidt arvæv, som får Prinses ene øje til at syne mindre end det andet. Det er ærgerligt, for han opnåede nogle fine resultater som killing/ungdyr, men i den sidste ende tror vi nu, at Prinse nok selv er ret ligeglad med, om han får titler eller ej.
Prinse masker blotchedtabby, hvorfor hans genotype ser således ud: aaddIisstbtbwwo. Som alle vores avlsdyr er han negativ for cMyBPC3-mutationen.
Far: RW QGC Windwalker Blue Thunder of Bearcloud
Mor: Guldfakse’s Boppin’ Out
Stamtavle/pedigree in PawPeds.